Ofte stillede spørgsmål !
I har trukket pengene på PayPal, er min ordre så sendt ?
Når man betaler via PayPal, så overføres pengene i det øjeblik du godkender transaktionen. Det er således ikke TT-Damp.dk der trækker pengene,
og vi har ingen indflydelse på dette. Det er en del af PayPal´s vilkår og betingelser.
Kan i oplyse hvornår min ordre bliver afsendt ?
Du modtager en mail så snart din ordre er afsendt.
Jeg har godkendt og betalt min ordre, kan jeg nå at ændre den ?
Kontakt os på info@TT-Damp.dk eller Telefon 42730701 hurtigst muligt da din ordre bliver afsendt indenfor 1-3 hverdage.
Nybegynder - Hvad skal jeg vælge ?
Hos TT-Damp.dk har vi det perfekte Startsæt til dig. Vi vil anbefale at du køber EVOD (1100 mAh) eller (1300 mAh). I dette Startsæt får du alt hvad du behøver for at komme godt igang med at dampe. Det enest du skal købe med er E-Væske som du køber HER.
Som nybegynder kan det være svært at vælge E-Væske TT-Damp.dk har erfaring med at vores kunder starter ud med at købe E-Væske med smagen af tobak.
Hvilken nikotinstyrke skal jeg vælge ?
Hvilken nikotinstyrke man vælger afhænger af ens normale cigaretforbrug.
Det er vigtigt at du vælger den rigtige nikotinstyrke som passer til dit behov. Hos TT-Damp har vi 9 styrker
0 mg - Indeholder ikke nikotin kun smags-aroma
3 mg - Hvis du har røget mindre end 5 cigaretter om dagen
6 mg - Hvis du har røget mindre end 9 cigaretter om dagen
9 mg - Hvis du har røget 9-11 cigaretter om dagen
12 mg - Hvis du har røget 12-13 cigaretter om dagen
14 mg - Hvis du har røget 14-15 cigaretter om dagen
16 mg - Hvis du har røget 16-17 cigaretter om dagen
18 mg - Hvis du røget 18-23 cigaretter om dagen
20 mg - Hvis du har røget over 25 cigaretter om dagen og har røget cigaretter uden filter.
Ryger du 20 cigaretter om dagen svarer det til et væskeforbrug på 2 ml. pr. dag og vi anbefaler at du vælger E-Væske med en "styrke" på 18 mg.
10 ml E-Væske svarer til 4 - 7 dages forbrug.
30 ml E-Væske svarer til 12 - 21 dages forbrug.
Hvad er E-Væske lavet af ?
E-Væsken fremstilles syntetisk, og er en blanding af 4 forskellige ingredienser.
Nikotin - Fås generelt i forskellige styrkeforhold, typisk 0, 12, 18, 24, 38, 52 mg.
PG - Propylene Glycol skaber en tynd damp som “kradser” lidt ligesom en rigtig cigaret.
VG - Vegetable Glycerin laver skyer af damp, og gør smagen sødere.
Smag – Aroma der giver den ønskede smag.
Hvilke E-Væske smage med nikotin findes der ?
Det er faktisk ekstremt hvad man kan få af smage. E-Væske kan fås faktisk med alle smage. Der er generalt 4 store kategorier af E-Væske smage som;
1. Tobaks E-Væske der giver smag af en almindelig cigaret som vi kender den.
2. Frugt smage i masse af varienter, som f.eks. banan, jordbær, æbler....
3. Søde smage, som f.eks. vanilje, cola, lakrids....
Hvilken E-Væske med nikotin skal jeg vælge ?
De fleste nye E-Cigaret dampere vælger tobaks smagen til at starte med, så skridtet fra de almindelige cigaretter til E-Cigaret bliver så nem som mulig.
Efter et stykke tid kan du prøve dig lidt frem med de forskellige smage. Prøv dig frem bland og miks som du har lyst til og du vil opleve mange interessante smage.
Hvordan opbevarer jeg mit E-Væske ?
E-Væske skal opbevares ved temperaturer mellem 4 og 25 grader. Er temperaturen på E-Væsken lavere end de 4 grader bliver den for tyk og dermed svære at dampe. Ved temperaturer over 25 grader mistes der aromastoffer.
Hvis E-Væske skal opbevares i længere tid skal det stå køligt og mørkt.
Må dampklare E-Væsker blandes ?
De dampklare E-Væsker kan man med stor fornøjelse blande som man vil. Hvis man som eksempel bruger en tobaks E-Væske og man godt kunne tænke
sig den lidt mere blød og sød i smagen kan man tilsætte lidt Vanilie eller Caramel E-Væske. På denne simple måde kan man selv med få varianter skabe en masse smage.
Er E-Væsken skadelig ?
Om E-Væske er skadeligt er der ingen der endnu har kunne bevise, det sikreste er naturligvis slet ikke at ryge eller dampe. E-Cigaretten indeholder ikke de samme skadelige stoffer som en rigtig cigaret gør. E-Cigaretten indeholder ikke tjære og du slipper for 4000 skadelige stoffer som almindelige cigaretter indeholder.
Hvad er en Clearomizer ?
En Clearomizer er en væskebeholder med en brænder og mundstykke i et. Clearomizeren indeholder E-Væske og omdanner E-Væsken til damp. Mundstykket kaldes også for drip tip det er her at man suger dampen op ad.
Hvordan fylder jeg E-Væske i min Clearomizer ?
Clearomizer er meget nem at fylde med E-Væske og skal ikke fylde så ofte, da der kan være fra 1,6 ml E-Væske i den.
Mundstykke på Clearomizer skrues forsigtigt af og E-Væsken hældes i beholderen ned langs siden. E-Væsken må ikke hældes ned i stålrøret midt i beholderen.
Sker dette kan man risikere at få lidt væske i munden første gang man suger.
EVOD Clearomizer fyldes fra bunden. Skru din EVOD af batteriet og skru bunden af. E-Væsken hældes i beholderen ned langs siden den skal fyldes til lige under den kant du kan se ind igennem det lille vindue. Her er der også et rør i midten af beholderen pas på at E-Væsken ikke hældes ned i det.
Undgå at ryge Clearomizeren tomt da den derefter kan smage brændt og Clearomizeren kan brænde sammen.
Skal min Clearomizer renses ?
Clearomizeren bliver bedre hvis den bliver vask indimellem. E-Væske og aroma indeholder en del "sukkerstof" og de lægge sig på glødetråden.
Dette nedsætter dampen og kan give en brændt smag.
Hvordan renser jeg min Clearomizer ?
CE4 og CE5 der ikke kan skille ad skal skilles mest muligt ad, skru driptippen (mundstykket) af og pil den lille siliconehætte af over coilen med en pincet og læg alle
dele i varmt vand fra hanen. Delene kan også lægges i vodka. Efter ca. 30 min. skal delene tørres godt af med køkkenrulle og pust forsigtigt resten af vandet ud af
Clearomizeren den skal nu lægges til tørre til den er hel tør. Den kan evt. lægges på radiatoren et døgns tid.
Når den er tør skrues Clearomizeren på batteriet uden driptippen og siliconehætten.
Du kan nu se ned i vægen/glødetråden, tryk nu på knappen i ca. 2 sek. og lad den hvile i ca.2 sek. og gentag dette indtil du kan se at glødetråden begynder at gløde.
Du har nu lavet en ”dryburn”. Når du kan se at den gløder er den klar til at blive samlet igen. Du kan evt. dryppe et par dråbe E-Væske direkte på coilen inden du sætter
siliconehætten på, samt på vægerne inde ved midterrøret. Sæt siliconehætten på og fylder den med E-Væske, skru driptippen på og du er nu klar til at dampe igen.
F.eks. EVOD, CE4 V3, CE 5+ og andre Clearomizer der kan skilles helt ad renses på samme måde. Skil den altid mest muligt ad.
Clearomizer kan også renses i en ultralydsrenseren. Skil den mest muligt ad og skyld delene i varmt vand fra hanen og derefter giver du dem en eller to ture i ultralydsrenseren og alt er rent.
Min Clearomizeren "snøvler" ?
Der er muligvis kommet E-Væske ned i luftrøret, det er det rør der sidder midt i Claeromizeren.
Skru Clearomizeren af batteriet, rul et stykke køkkenrulle sammen og pres det let op i batterienden, pust forsigtigt i mundstykket der vil nu komme lidt væske ud.
Batteriet skal også tørres af der hvor Claeromizeren bliver skruet på da der kan ligge væske nede ved polen.
Hvad er levetiden for en Clearomizeren ?
Clearomizerens levetid varierer, afhængig af brug og typer af E-Væsken der anvendes. E-Væske med højere indhold af sukker eller vegetabilsk glycerin og mørkere E-Væsker kan forkorte levetiden for din Clearomizer. Levetiden er ca. på 20-25 opfyldninger så skal den udskiftes. Mange Clearomizer kan skilles ad så det kun er Coilen/brænderen der udskiftes.
Min nye CE4 Clearomizere virker ikke og der er ikke noget sug i den ?
Dette skyldes ikke nødvendigvis at der er noget galt med de leverede CE4’ere.
På nogle batterier blokeres der for lufthullet, når Clearomizeren skrues på batteriet.
Prøv evt. Clearomizeren på et andet batteri.
Det kan også være, at polen på CE4'eren er for kort og ikke når ned til centerpolen på batteriet... Her kan du se hvordan du løser det det.
Hvad er en Atomizer ?
En Atomizer bliver også kaldt forstøver. Atomizeren sørger for at E-Væsken omdannes til damp. E-Væsken fylder du i en Cartridge/tank der kan indeholde 1,1 ml. eGo-T Atomizer
er en samlet helhed der IKKE kan skilles ad, den er en forbrugsvare og skal udskiftes jævnligt for at opretholde dampen og smagen. eGo-C Atomizer kan skilles ad og der sidder
en brænder i der kan udskiftes. Denne kaldes for Atomizer Head.
Hvordan renser jeg min Atomizer ?
Hold Atomizeren under den varme hane. Den ende hvor du sætter filteret i.
Hold den under vandstrålen uden for meget tryk på vandstrålen i ca. 20 sek.
Pust i enden hvor batteriet skrues på, indtil der ikke kommer mere vand ud.
Dette gentager du 3-4 gange.
Atomizeren skal tørre 12-24 timer. Det er vigtigt at den er helt tør inden den tages i brug igen.
Nu drypper du få dråber E-Væske ned i Atomizeren, direkte på glødetråden. Dette er vigtigt for at undgå brændt smag.
Nu er du klar til at dampe igen.
Batteriet
Start altid med at oplade batterierne, opladningstiden er normalt mellem 3-5 timer. eGo batteriet slår selv fra når det er fuldt opladt.
For at oplade batteriet, skrues batteriet i USB opladeren. Under opladning vil opladerens lysdiode på batteriet lyse blå og USB opladeren vil lyse rød når den oplader
og grøn når batteriet er fuldt opladet. Vær forsigtig når du skruer batteriet i opladeren, stop med det samme med at spænde når dioden på USB opladeren skifter fra grønt til rødt
eller tænd/sluk knappen begynder at blinke på batteriet. Batteriet må IKKE spændes for hårdt.
Når du modtaget batterierne fra TT-Damp er er de fuldt opladet og de er låste. For at tænde batteriet skal du trykke 5 gange hurtigt inden for 2 sekunder på den lille knap
og den vil blinke blåt 3 gange. Nu er batteriet tændt. Du slukker det igen ved at trykke på knappen 5 gange. Sluk for batteriet når den ikke er i brug.
Hvis knappen på batteriet blinker mange gange efter hinanden når du førsøger at dampe så er det fordi der ikke er mere strøm på batteriet.
Et batteri holder typisk til ca. 250-400 opladninger.
Batteriet bør opbevares ved stue temperatur.
Mit batteri lader ikke, når jeg skruer det i USB opladeren ?
Dette kan skyldes at connectoren polen på batteriet et blevet presset ned, så USB’en ikke længere kan få kontakt. Prøv at tage en lille nål, og se om du kan lirke polen en anelse op.
Det kan også skyldes der er kommet E-Væske ned til polen. Aftør med køkkenrulle og prøv igen.
Hvis det stadig ikke virker så prøv at skifte til en anden Clearomizer for det kan være den som har kortsluttet batteriet.